BEMÆRK VENLIGST: denne side er ikke færdigkonstrueret. Når den er det, bliver man automatisk linket til definitionen eller forklaringen, når man klikker på ordet i INDEX. Indtil videre må man derfor selv rulle ned på siden, for at finde ordet.
HUSK LIGE at nye illustrationer, flere ord og evt. bedre formuleringer altid er på vej, så ordlisten altid er opdateret!

INDEX
GEN
GENETIK
GENOM
MUTATION
PROTEIN
SEKVENTERING

GEN flertal: GENER

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Gene_hu.png
Et gen er et stykke DNA-molekyle som koder for en bestemt egenskab.
(Intron er et område uden koder og exons er områder med koder)


Et fosters DNA-molekyler indeholder opskriften på de proteiner, enzymer, antistoffer etc. som opbygger det kommende menneskebarn.
DNA-molekylerne indeholder dermed koderne for alle arvelige egenskaber.
Et gen er et stykke DNA-molekyle som koder for en bestemt egenskab: fx øjenfarve, hårtype, højde, muskler og køn. Mennesket (og mange andre organismer) har 2 gener for hver arveegenskab: et gen fra mor og et gen fra far.
Nogle gener mikses:
den ene forælder har små krøller, den anden har glat hår – barnets hår bliver lidt bølget
den ene forælder har meget mørk hud, den anden har meget lys hud – barnets hud bliver en mellemting

Vision Development: Newborn to 12 Months - American Academy of Ophthalmology
Mor er etnisk dansk (med blå øjne), far er født i Sydafrika


Nogle gener er dominante og nogle er recessive:
den ene forælder videregiver genet for brune øjne, den anden forælder videregiver genet for blå øjne – barnet får brune øjne fordi brun dominerer over blå
Genet for blå øjne er et vigende gen = recessivt gen. For at et recessivt gen kommer til udtryk (= barnet får blå øjne, i dette eksempel), så skal genet findes hos både mor og far.


Et gens locus er det sted på kromosomet, hvor genet er placeret.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Kromosom-og-locus.jpg

GENETIK er det samme som ARVELIGHEDSLÆRE
Den del af biologien som omhandler den enkelte organismes (eller populationers) gener:
Hvordan er generne placeret på DNA?
Hvilke gener gives videre til afkommet?
Hvilke gener styrer fx. at få brune øjne?
Hvad kan påvirke generne?
Hvilken betydning har en ændring i et gen?
OG MEGET MEGET MERE.
En ændring i et gen kaldes en MUTATION.

GENOM
Et genom består af samtlige gener i organismen.
Et menneske har ca. 25.000 gener fordelt på 23 par kromosomer.
Et gen består typisk af 500 – 2.000 basepar.
Menneskets genom indeholder DNA med 6 milliarder basepar i en kropscelle (og 3 milliarder basepar i en kønscelle).
BEMÆRK LIGE at mitochondrierne indeholder deres eget DNA med ca. 16.000 basepar (det nedarves ALTID fra en mor) og at grønkorn (FINDES KUN HOS PLANTER) også indeholder eget DNA med ca. 150.000 basepar.
Hvorfor har disse to organeller deres eget DNA?
Dyre- og planteceller indeholder mitochondrier som oprindeligt har været en selvstændig encellet organisme. Planteceller indeholder desuden grønkorn (chloroplaster) som nok også har været en selvstændig organisme. Under alle omstændigheder har disse organeller helt specifikt DNA i forhold til en organismes egne cellers DNA. Se mere herom i den teori der kaldes “endosymbiont-teorien”.

MUTATION
Ændringer i RNA / DNA altså ændringer i arvematerialet. Uden ændringer i arvematerialet vil livet uddø.
BEMÆRK VENLIGST: det kaldes også mutation, hvis ændringerne i arvematerialet skyldes miljøpåvirkninger i form af stråling, kemikalier o.a. Denne mutation er imidlertid ikke direkte evolutionsmæssig betinget.
UDDYBNING:
Mutationer er tilfældige og som udgangspunkt funktionelt retningsløse.
De fleste mutationer er nærmest selektivt neutrale: de har ingen betydning for organismerne.
Det system for liv, som vi mennesker (og alle andre levende organismer) i dag er en del af, skyldes ca. 4 milliarder (4000 millioner) års tilfældige mutationer samt naturlig selektion. Samtidig er vi alle (uddøde og nulevende) “begrænset” af den samme genetiske kode og samme procedure for proteinsyntese. Vi har med andre ord samme udgangsmateriale, hvad enten det drejer sig om en lille simpel bakterie eller en elefant.
Under alle omstændigheder kan en uhensigtsmæssig mutation medføre til mindre afkom og evt. en hel arts uddøen.
Den stik modsatte effekt er, at mutationen er en fordel og medfører forbedringer samt eventuelt en hel ny artsdannelse.

PROTEINER er biologiske byggesten!
Proteiner er organiske makromolekyler sammensat af aminosyrer.
DNA-molekyler sørger for at organismen får dannet de proteiner, der er brug for.
Proteiner er vigtige komponenter i alle levende organismer og hovedbestanddelen af dyrisk væv (fx. muskler og bindevæv).
Proteiner deltager i alle cellulære processer.
Enzymer er dannet af proteiner.
Nogle hormoner er dannet af proteiner.
Antistoffer er proteiner.
Hvis et protein fx. bliver beskadiget ved en mutation eller måske slet ikke dannes, kan det være katastrofalt for organismen.

Glucagon

Glucagon er et eksempel på et lille proteinmolekyle med 467 atomer. Det er et hormon, som – sammen med med insulin – er meget vigtig for regulering af sukker i blodet. Formlen for dette lille proteinmolekyle er

C151H224N42O50S

De proteiner, vi får tilført med føden, er fortrinsvis leverandører af aminosyrer. Proteinernes aminosyrer er nemlig byggesten til netop de proteiner organismen har brug for.

Mange proteiner indeholder også energi.
1g protein indeholder 16,8 kJ.

SEKVENTERING
En metode til at finde frem til rækkefølgen af baser i RNA eller DNA.
En rækkefølge kan også kaldes en sekvens.
Når rækkefølgen af alle DNA-baser i en organisme er sekventeret, så betyder det, at forskerne har kortlagt al arvemateriale for den pågældende organisme. Det kaldes et genom.

I 1955 blev al arvemateriale – genomet – i en bakteriecelle for første gang kortlagt.
I 1976 blev arvematerialet i virus kortlagt.
I 2001 blev menneskets totale mængde DNA – menneskets genom – kortlagt.

I 2021 er Professor Susanne Mandrup (Københavns Universitet) ved at kortlægge indholdet i en enkelt celle (fedtcelle) kaldet ENKELTCELLE-SEKVENTERING.
Det kan betyde, at udviklingen af den enkelte celle i en organisme kan beskrives i detaljer. Det betyder også, at de processer som styrer udviklingen på enkeltcelleniveau, kan undersøges og evt. få betydning for fremtiden mht. sygdomsbekæmpelse mm.