Livet på planeten Jorden er herlig enkelt og samtidig uendelig kompliceret.
Det samme kan man sige om Universet!
Hvordan kan noget være enkelt og alligevel ufattelig kompliceret?
Fonderscience.com vil på denne side kort forklare “livets skønne enkelhed” og Universets ditto.
Samtidig gives der lidt stikord til den ufattelige “uendelighed”.
I al sin enkelhed er det biologien/fysikken koblet lidt til matematikken (naturvidenskabens “sprog”).
Fonderscience.com mener, at al for meget naturvidenskabelig undervisningsmateriale i Danmark er domineret/præget af fagdidaktisk ubegribelig ugennemtænkt eller misforstået (kopieret) tekst og illustration.
Udarbejdet efter den ellers noble devise: det her skal eleverne også lige have at vide…….
Emnerne bliver ofte “sovset ind” i besværlige, tvetydige, modstridende og ugennemtænkte definitioner.
Med andre ord bliver læringen meget vanskelig for både eleverne og deres undervisere.
Samtidig er det alt for besværligt, tidskrævende og omkostningstungt for underviserne at finde / sætte sig ind i velegnet faglig korrekt materiale med ideel læringspotentiale.
Se fx. her.
Al det forsøger fonderscience.com at afhjælpe.
Vores kodeord er “enkelhed”.
Vores force er ledemotiver.
Læringen kobles til altid opdaterede ordlister og små artikler.
Vi forbedrer desuden løbende både tekster og illustrationer.
Vi retter de få fejl, der eventuelt opstår, så snart de opdages!
Fonderscience har en vision:
de ord, en læser måske ikke helt forstår i en tekst, kan man finde i
de altid opdaterede ordlister:
se venligst eksempler i ordlisten (biologi = biota) herunder.
Ordlister og artikler kan anvendes som undervisningsmateriale til eleverne.
De er – sammen med SPECIALVIDEN – informationsmaterialet til underviserne.
Vi har med andre ord helt afskaffet “lærervejledningerne”.
Vi arbejder på højtryk med at søge fondsmidler til at få udgivet materialet på en mere velegnet platform end fonderscience.com.
Desuden arbejder vi for at få det hele koblet til Naturvidenskabens Røde Tråd men det er en helt anden historie…….
UNIVERSET
Hvordan kan Universet beskrives som simpel eller enkel?
STANDARDMODELLEN
ALT i hele Universet er opbygget af 2 slags partikler:
STOFPARTIKLER (24 forskellige) og
VEKSELVIRKNINGSPARTIKLER (5 forskellige incl. *tyngdekraften).
…og en hel masse, vi ved, der er, men ikke ved, hvad er – det kan du ikke læse om i denne artikel…
Vi behøver egentlig kun at kende til 3 af stofpartiklerne for at forstå livets enkelhed:
2 kvarker og elektronen.
Af de 5 vekselvirkningspartikler behøver vi kun at kende lidt til fotonen og tyngdekraften.
DET PERIODISKE SYSTEM
ALLE grundstoffer i hele Universet er kun opbygget af 2 slags stofpartikler:
kvarker (i atomkernen) og elektroner (rundt om atomkernen).
Der er kun 92 forskellige grundstoffer (= 92 forskellige atomer) på Jorden.
Grundstoffer efter nr. 92 består udelukkende af radioaktive meget ustabile udgaver, og er derfor ikke eksisterende på planeten Jorden (undtagen kunstig skabt i forskningens tjeneste rundt omkring).
Universets grundstoffer er fortrinsvis HYDROGEN atomer (H nr. 1) og HELIUM atomer (He nr. 2) (99,9% af Universet).
Alle de andre grundstoffer (0,01% af Universet) er skabt af stjerner (som blev skabt af hydrogen og helium…som blev skabt lige efter Big Bang).
(Ja, planeten Jorden og livet på den ER skabt af stjernestøv!)
Planeten Jorden indeholder grundstoffer, som er sjældne i Universet (så vidt vi ved).
Jorden indeholder især 8 grundstoffer (99%):
OXYGEN (O nr. 6)
SILICIUM (Si nr. 14)
ALUMINIUM (Al nr. 13)
JERN (Fe nr. 26)
CALCIUM (Ca nr. 20)
NATRIUM (Na nr. 11)
KALIUM (K nr. 19)
MAGNESIUM (Mg nr. 12)
Levende organismer (fx. mennesket) på planeten Jorden indeholder ca. 46 forskellige grundstoffer.
LIVET
Livet på planeten Jorden skyldes Solen.
Solen er energikilde.
Energien rammer Jorden i form af fotoner.
Fotonernes energi anvendes til at omsætte uorganisk stof til organisk stof.
Processen kaldes fotosyntese.
DEFINITION PÅ LIV
Et kemisk system underlagt darwinistisk evolution.
PROKARYOTER
Encellede organismer med en celle uden cellekerne.
EUKARYOTER
Encellede og flercellede organismer med celler med cellekerne.
KROMOSOMER
I encellede prokaryotiske celler ligger DNA molekylerne frit i cellens cytoplasma.
DNA molekylerne kaldes ikke kromosomer hos prokaryoter.
I eukaryotiske encellede organismer og i flercellede organismer ligger DNA molekylerne i cellekernen (og i mitochondrierne).
DNA molekylerne kaldes kromosomer.
Et kromosom består af et DNA molekyle + nogle proteiner.
Et menneske indeholder 46 kromosomer.
Kønscellerne indeholder kun 23 forskellige kromosomer.
En kønscelle er haploid (n).
Alle andre celler er diploide (2n).
Her betyder n = 23 og 2n = 46.
Kønscellerne – en ægcelle (n) og en sædcelle (n) – fusionerer og danner en zygote.
(Som ved mitosedeling bliver til det lille foster).
Zygoten er diploid (2n).
Det betyder, at vi arver 23 kromosomer fra vores mor (haploid ægcelle) og 23 kromosomer fra vores far (haploid sædcelle).
Vi arver i alt 2 x 23 kromosomer = 46 DNA molekyler.
DEN GENETISKE KODE
Alle grundlæggende cellefunktioner har en fælles oprindelse:
ENERGISTOFSKIFTET
REPLIKATION
TRANSKRIPTION (1. del af proteinsyntesen)
TRANSLATION (2. del af proteinsyntesen)
DEN GENETISKE KODE
Det gælder for alle nulevende organismer.
Det gælder for alle uddøde.
Siden den første organisme blev udviklet (hvornår og hvilken organisme?) er vores arvemateriale nemlig blevet sikret via DNA og den genetiske kode.
Den Genetiske Kode består kun af 64 underkoder.
De 64 underkoder er “udgivet” i 3 dialekter:
DNA sproget
RNA sproget og
tRNA sproget.
Der findes kun 5 forskellige bogstaver i det “DET GENETISKE SPROG”.
Hver af de 64 underkoder = ord består af 3 bogstaver.
Sproget eksisterer kun i DNA og RNA (nukleinsyrerne)!
Se denne lille artikel:
Det danske og det genetiske sprog
DET CENTRALE DOGME
“UENDELIGHEDEN”
– eller noget der nærmer sig det ufattelige…..
UNIVERSET
er uendeligt.
Eller er det?
Universet er bare et af 2 …eller et af mange universer.
Eller er det?
Universet er i hvert fald ufattelig stort!
STANDARDMODELLEN
Standardmodellen er en teori.
Det er (indtil nu), det bedste redskab vi har, til at forklare Universet.
Modellen er – som al andet kvantefysik – mega spændende men “svimlende svær at fatte”.
DET PERIODISKE SYSTEM
De 92 “naturlige” grundstoffer kan sammensættes til kemiske forbindelser.
Der er rigtig mange uorganiske sammensatte stoffer.
Der er millionvis af forskellige organiske kemiske forbindelser.
Under alle omstændigheder er der ufattelig mange kombinationsmuligheder….
og der kommer hele tiden nye også menneskeskabte til.
LIVET
Ligeså enkel definitionen på “liv” er, lige så mangfoldig er Jordens indhold af liv og arter.
Der er mange forskellige arter på Jorden lige nu (selv om der selvfølgelig også forsvinder alt for mange på grund af arten Homo Sapiens).
Der har været ufattelig mange forskellige arter siden livets oprindelse…….
Selv om den genetiske kode KUN består af 64 småkoder, så er kombinationsmulighederne ufattelige og uendelige:
der skal 3 baser til at kode for én aminosyre
der er kun 20 forskellige aminosyrer
MEN
hvis der bare skal sammensættes 3 forskellige aminosyrer i en peptidkæde kan det gøres på
3.486.784.401 måder
skal der sammensættes 5 forskellige aminosyrer kan det gøres på ca.
9 x 10E13 forskellige måder.
Det længste protein er vist på 35.000 forskellige aminosyrer………………?
Sammenholdt med Darwins evolutionsteori er det lige pludselig meget nemmere at forstå begrebet “livets mangfoldighed”.
Er det ikke?
*
Tyngdekraften er stadig (2025) lidt af et mysterium for forskerne.
Gravitonen er (vist nok?) heller ikke fundet endnu.
Hvordan defineres tyngdekraften?