DENNE SIDE ER OPDATERET 4-8-2024
EN OVERSIGT OVER “LIV”
Et langt “undervisningsliv” i naturvidenskabelige fag har betydet, at jeg har samlet rigtig mange notater.
Jeg har især nørdet med de levende organismers inddeling,
(og udvalgte uddøde, se fx Dinosaurerne).
Nu er jeg i gang med at udarbejde en oversigt over alle levende organismer
FONDERS BIOTISKE SYSTEM
En oversigt som både nogle af mine kollegaer, elever og jeg selv har savnet.
Indtil videre drejer det sig om de to riger Animalia og Plantae.
De andre riger (hvilke og hvor mange?) er på tegnebrættet.
Mine mange notater og nye oplysninger fra Internettet samt relevante tegninger, skitser, tabeller og akvareller danner grundlaget.
Det er både tidskrævende og meget besværligt.
Tiden har jeg heldigvis, og udfordringerne med at finde de mest optimale data / hjemmelavede illustrationer er nærmest herlig vitamintilskud for en hjerne 🙂
Men jeg kan ikke gøre det uden hjælp.
Se venligst teksten herunder.
MÅLGRUPPE
Visionen er, at mit arbejde kan hjælpe alle med interesse for biologi og biodiversitet – ikke mindst biologer, studerende og særlig interesserede gymnasieelever.
Desuden kan det måske gavne grundskoleundervisere med elever, der vil vide meget mere?
Jeg arbejder målrettet med at finde forskere etc. som vil hjælpe med at blåstemple mit materiale inden en offentliggørelse.
Uanset hvordan mit materiale bliver offentliggjort (måske kan jeg finde medforfattere / fondsmidler undervejs?) er visionen også, at det bliver fyldt med relevante illustrationer og tabeller og mindst mulig tekst.
BEMÆRK VENLIGST: Hvis det viser sig at være umuligt at få udgivet i “bogform” på en eller anden velegnet platform, så vil materialet måske blot blive gjort tilgængeligt på denne min hjemmeside.
BIODIVERSITET
er meget aktuelt lige nu.
Det betyder, at alle har forstået, at det er (globalt) vigtigt, at vi mennesker tager hensyn til naturen, så flest mulige (alle?) arter udlever en darwinistisk evolutionsmæssig næsten menneske-upåvirket “epoke”.
Det er imidlertid meget tankevækkende, at der TILSYNELADENDE? ikke findes en overskuelig oversigt over planeten Jordens (endnu) mangfoldige liv.
Det er – for mig at se – kun muligt at finde videnskabelige oversigter, som er svære, selv for et veluddannet menneske, at få overblik over se fx. her.
EN OVERSIGT – og en EFTERLYSNING!
Alle dyr og planter samlet i en overskuelig tabel eller lignende, er det muligt?
I mine oversigter er der eksempelvis (pt) 34 ordener indenfor PLACENTALIA (Pattedyr med placenta) og 64 ordener indenfor ANGIOSPERMAE (Dækføede blomsterplanter) jf. APG-IV SYSTEMET.
I disse vigtige “biodiversitet-tider” har mine elever haft fordele af lidt kendskab til fx. den systematiske placering af pattedyr (Række: CHORDATA) i forhold til insekter (Række: ARTHROPODA).
Det har selvfølgelig kunne imponere en censor.
Men det viste sig, at mange elever fik større indsigt i og større forståelse for Jordens fantastiske liv med denne viden.
Dermed fik de mere respekt for betydningen af naturhensyn.
Det gjorde det selvfølgelig meget nemmere for mig at undervise, men det gav mig også stof til eftertanke:
overblik er viden, viden er vigtig for forståelse, forståelse kan medføre respekt, respekt for livet er essentielt for Jordens fremtid!
OVERSIGT DYRERIGET
Jeg har fået udarbejdet oversigten over DYRERIGET (Lat. ANIMALIA):
det har resulteret i et rigt illustreret kladdehæfte med en kort beskrivelse af de 31 rækker (taxon: phylum), jeg pt. opererer med samt nogle illustrerede oversigter.
Vertebraterne (rækken Chordater) bliver vist med oversigter over ordener (taxon: ordo).
Der uploades eksempler herfra, så snart det er blevet set og godkendt af en eller anden interesseret med naturvidenskabelig viden :-).
Dette “hobbyarbejde” har taget årtier, og er alligevel et uafsluttet projekt, fordi der (heldigvis!) løbende kommer nye forskningsresultater, som fx. kan ændre antallet af rækker.
Men pga. af Internettet kan nye oplysninger hurtigt integreres, så ALLE kan have adgang til den nyeste viden (denne side rettes / opdateres fx. nemt og effektivt løbende – se venligst den øverste linje på siden, lige under BIOTA).
OVERSIGT PLANTERIGET
Nu er jeg gået i gang med en lignende oversigt over PLANTERIGET (Lat. PLANTAE).
Det var jeg i gang med for ca. 10 år siden, men jeg gav op.
var for svært.
I “afmagt” over at have fået nogenlunde styr på dyreriget, trængte jeg imidlertid til en ny udfordring.
Så jeg gik i gang igen med planterne.
Det er svært (umuligt?), men nu har jeg altså også et bud på et overblik over divisionerne (taxa: phylum) analogt til dyrerigets rækker.
Det er en ufuldstændig oversigt, men den inddrager (næsten) alle de organismer, man kalder “planter”.
Desuden er der en bonus i form af et overblik over / et forslag til en skitse over algerne – som forskerne ellers ikke er helt enige om.
Hvis (når!) denne PLANTERIGETs OVERSIGT udgives, vil den selvfølgelig også løbende opdateres med ny viden og/eller bedre formuleringer på området!
EN EFTERLYSNING
Min plan er at kontakte diverse undervisningssystemer, at kontakte relevante forskere og andre som kan tænkes at interessere sig for en oversigt over “LIVET”.
Jeg har “desperat” brug for hjælp til at vurdere, om mine oversigter i det hele taget kan have relevans.
Hvis det er tilfældet, skal fagfolk ind over for at vurdere min konklusion af det nuværende materiale.
“Har jeg eksempelvis forstået, hvad det er, forskerne ikke har præciseret (endnu)?
Under alle omstændigheder kan enhver, der læser dette her med interesse, selvfølgelig kontakte mig, hvis man har lyst til at medvirke på en eller anden måde:
hvis du har forslag, eller hvis du har et svar på nogle af de spørgsmål, jeg linker til herunder, så skriv eller ring meget gerne:
Anette Fonder Nielsen
E-mail: fonder@mvb.net
Mobil: 28866227
PS: Jeg har indtil nu bl.a. stillet nogle af mine spørgsmål til tidligere kollegaer i Miljøministeriet og til Geografisk Have i Kolding. Men de har desværre ikke tid til at besvare dem.
LINK TIL SPØRGSMÅL OM BOTANIK
LINK TIL SPØRGSMÅL OM ZOOLOGI er på vej…….
LINK TIL SPØRGSMÅL TIL CHATBOT og dens svar mm.
FAGDIDAKTISKE VIRKEMIDLER mm:
FORMIDLING OG KOMMUNIKATION
ILLUSTRATIONER
LEDEMOTIVER
RESULTATER
LÆRINGSSTIL
INSPIRATION FRA ELEVERNE