Hvorfor vil jeg danne en forening?

(– med en vision om på længere sigt at etablere en fond)

Vores undervisningssystem er i dyb krise.
Det er præget af materialer, der skaber skærmafhængighed, faldende faglige PISA-resultater, lærertræthed og umotiverede elever.

Det er ikke lykkedes de etablerede, dominerende forlagsmonopoler at rykke læringen væk fra skærmene.
Tværtimod leverer de lukkede systemer gigantiske, tunge lærervejledninger og portaler som kan være svære at gennemskue værdien af.
Lærerne må bruge dyrebar tid på at navigere i de komplicerede digitale universer i stedet for at være til stede for eleverne.
Materialet har dermed skabt mere administration og mindre nærvær.

En systemfejl i naturvidenskabelig formidling

Det er ikke kun et kommercielt problem.
Selv statslige og offentligt funderede aktører som Astra har desværre fastlåst eleverne til skærmene.
De har reelt ikke formået at løfte – eller bare fastholde – det faglige niveau i flere år.
Portalerne fyldes med farvestrålende infobokse og ustruktureret fyldstof.
Fokus er skiftet fra dybde til kvantitet.

Forlagene skal tjene penge til deres aktionærer, og det er for så vidt helt ok, men når det offentlige kopierer samme model, betaler samfundet en uforholdsmæssig høj pris for materialer, der skaber kognitiv overbelastning, forvirring og i værste fald forringede læringsresultater.
Læringen er blevet individuel og passiv.

Fonderscience Gamification vil ændre denne kurs.

Fra biologilokalet til kvantebiologi

Jeg har nydt et langt arbejdsliv som biolog i undervisningssektoren.
Nu er jeg pensionist, men jeg brænder stadig for undervisningen.
Inspireret af mine egne elevers ideer og erfaringer, videreudvikler jeg i dag fysiske undervisningsspil og nytænker materialer inden for komplekse, moderne emner som kvantebiologi.
Jeg kalder det ”Fonderscience Gamification”.
Jeg vil nemlig gerne demokratisere kernen af naturvidenskabelig læring, fordi jeg tror på, at fundamentet for læringen netop er de naturvidenskabelige ord og begreber defineret helt korrekt.

Vores videnskabelige og pædagogiske modsvar

Salget af de fysiske spil skal være med til at finansiere min idé til denne gratis open science ordlistedatabase: en fremtidssikret infrastruktur for naturvidenskabelig læring.

På den måde kan vi forvandle skærmafhængighed og lærertræthed til analoge, spændende samværssamtaler, underholdende faglige spil og læringskomponenter, som tilsammen øger både interessen og fagligheden.

  • Implicit forberedelse:
    Vi afskaffer de traditionelle lærervejledninger.
    Forberedelsen sker som en integreret del af det analoge samarbejde med elever eller kollegaer.
    Læreren opbygger overblikket samtidig med, at eleverne lærer.



  • Open Science & Demokratisering:
    Vi tror på, at fundamentet for læring er præcise begreber – en knivskarp ordlistedatabase, der giver det perfekte, støj-frie overblik.
    Vi gør det uundværlige, teoretiske baggrundsmateriale enkelt, menneskeskabt illustrativt og altid opdateret.

Der skal være gratis adgang for alle.
Det er en rendyrket non-profit open science-filosofi:
I et moderne videnssamfund bør hele menneskeheden have fri adgang til kvalitetssikret viden.
Præcis som Niels Bohr argumenterede for.