Hvornår opstod den første virus?

Virus menes at være opstået før selve LIVET PÅ JORDEN (før LUCA).
Det kan lyde lidt mærkeligt, fordi virus jo netop kræver en levende celle for at eksistere.
Undersøgelser har imidlertid vist, at både RNA og DNA i virus er specifikke for virus partiklerne. Det betyder, at proteinerne i virus også er meget specielle i forhold til proteiner i cellulært liv. Og det menes altså, at RNA (og måske DNA?) materiale opstod før selve livet (urcellen) opstod.

Der har nok været noget “suppedas” af en slags – dengang for ca. 3800 millioner år siden, hvor livet menes at være opstået. Og noget af dette “suppedas” har virus kunne bruge til at reproducere sig. Da cellen blev udviklet, har virus imidlertid fundet et endnu mere perfekt sted til at udbrede sig. Samtidig svandt den oprindelige “suppedas” måske også ind for helt at forsvinde. Det her er kun gætterier. For det vides ikke endnu!

RNA og DNA

Forskerne mener iøvrigt, at RNA og DNA fra virus må være opstået først, netop fordi dette RNA- og DNA-virus har en mega stor mutationshastighed i forhold til en celles RNA og DNA materiale.
FORKLARING:
Vi ved jo, at virus kan mutere og danne nye eksempelvis mere smitsomme varianter på rekord tid (jf. COVID 19 og B.1.1.7. fra England som er endnu mere smitsom end den coronavirus, vi først blev udsat for).
F A C T S
Små RNA virus har den allerstørste mutationshastighed.
Enkelt-strenget DNA virus har lidt lavere mutationshastighed.
Dobbelt-strenget DNA virus har endnu lavere mutationshastighed.
RNA og DNA i levende organismers celler har enorm lav mutationshastighed sammenlignet med virus.
Med andre ord er større molekyler = mere arvemateriale ensbetydende med mere stabile forhold. Mere stabile forhold betyder mindre mutation.
Den hurtige mutation er altså kendetegnende for de små størrelser (virus og bakterier) men ikke for mere komplekse encellede og flercellede organismer.
F O R M O D N I N G (hypotese)
Først blev der evolutionsmæssigt dannet små RNA-virus som både kunne blive til mange på rekord tid og som også kunne mutere i stort omfang. Nogle af disse mutanter udviklede DNA materiale. DNA materialet var mere stabilt. Disse DNA partikler muterede derfor i mindre omfang. Det endte med (begyndte med 🙂 ) dannelsen af en celle med meget stabilt DNA og med meget langsom mutation: LIVET OPSTOD.
V I G T I G T
Alt liv er ALTID udsat for ændringer på grund af mutation. Men denne mutation sker over meget lang tid for de levende organismer i forhold til mutationshastigheden for virus. Det ved vi! Men vi ved altså stadig ikke, hvordan virus og liv er opstået.
LÆS LIDT MERE SPÆNDENDE OM RNA HER.

LUCA
Last Universal Common Ancester
ALLE organismer på Jorden er efterkommere af den samme fælles stamform = LUCA = den første levende celle = URCELLEN, som menes at være opstået for ca. 3.8 milliarder (3800 millioner) år siden.
ALLE organismer har den samme genetiske kode og samme procedure for proteinsyntese herunder samme udgangs-materiale. Det kan være lidt svært at forstå, at vi mennesker deler så fundamentale funktioner fx med både rotter og bakterier, men det gør vi altså!
Det er nemlig en anerkendt teori blandt forskerne, at livets tidligste form simpelthen “fastlåste” den genetiske kode, da den blev (tilfældigt) udviklet. Derfor er der også enighed om, at livet – som vi kender det – kun opstod én gang.

RNA og DNA
Organiske molekyler som indeholder ARVEEGENSKABERNE for celler (levende organismer) og virus.
BEMÆRK: I menneskets celler er DNA dobbeltstrenget og udgør vores kromosomer. Vi har ca. 2 meter DNA i hver eneste celle i kroppen. Her bruges enkeltstrenget RNA bl.a. til at kopiere vores DNA, når nye celler skal dannes.

Dna, Genetik, Videnskab, Forskning, Gen, Kromosom

MUTATION
Ændringer i RNA / DNA altså ændringer i arvematerialet. Uden ændringer i arvematerialet vil livet uddø.
BEMÆRK VENLIGST: det kaldes også mutation, hvis ændringerne i arvematerialet skyldes miljøpåvirkninger i form af stråling, kemikalier o.a. Denne mutation er imidlertid ikke direkte evolutionsmæssig betinget.

Charles Darwin, Portræt, Stregtegning, Evolution
Charles Darwin (1809-1882)
udtænkte evolutionsteorien

EVOLUTION
DEN KORTE DEFINITION: Efterkommere med modifikationer (ændringer) i forhold til “forældregenerationer”.
UDDYBNING: Evolution er naturlig selektion = naturlig udvælgelse mellem forskellige muligheder. Evolution er altså udvikling af nye arter. Uden evolution vil al liv uddø!
FORKLARING: De arvelige egenskaber overføres fra én generation til den næste generation. Ved denne overførsel er sikret muligheden for variation=modifikation=ændring.
EKSEMPEL: Bakterierne har levet på Jorden i 3.800 millioner år, og gør det stadig! Siden oprindelsen har de varieret = ændret sig genetisk og dermed tilpasset sig de forhold, der til enhver tid har været tilstede på planeten. Levevilkårene ændres kontinuerligt, og uden tilpasninger ville bakterierne uddø. Bemærk: men de har altid været mikroorganismer, de har bibeholdt deres små størrelser. Det er altså ikke de store og stærke, der nødvendigvis overlever (tænk på dinosaurerne). Spørgsmålet er også, om ikke bakterierne (og/eller virus?) i sidste ende, vil overleve os alle sammen….engang…..