Solen er en stjerne.
Det er en glødende gaskugle bestående af især Hydrogen (H) og Helium (He).
Diameter: ca. 1400.000 km
Vægt: 2.000.000 x 10E24 kg
Afstand til Jorden: 150 x 10E6 km (150 millioner km)
Overflade temperaturen er ca. 5780 K.
ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
Den elektromagnetiske stråling fra Solen til Jorden er ikke en ideel planck-kurve.
Det skyldes, at strålingen skal passere en del forskellige “forhindringer”.
Nogle af disse forhindringer spreder strålingen.
Andre blokerer simpelthen strålingen, så den ikke kommer videre.
Disse forhindringer kan være ozonlaget, atmosfæren, vanddamp, og CO2.
Den elektromagnetiske stråling, fx. det synlige lys, er 8,3 minutter om at nå fra Solen her til Jorden.
Solens indre har en tempertaur på ca. xx
Solens yderside er “kun” 5780 K
PARTIKELSTRÅLING
På grund af Solvind og Solstorme udsender Solen ioniserende partikler.
Det er fortrinsvis protoner.
De fleste ladede partikler fra Solen stoppes af atmosfæren eller tilbageholdes i van Allan bælterne.
Solstorme kan bevirke, at radioforbindelser forstyrres og transformatorstationer kan ødelægges.
Partikler fra Solens partikel stråling når sjældent Jorden.
Partikler der når herned er især protoner (ca. 96%), alfapartikler (ca. 3,5%) og tunge ioner (ca. 0,1%).
Ioniserende partikler fra Solen udsendes med Solens magnetfelt som accelerator (vist nok?)
De fleste partikler som udsendes fra Solen, er ladede partikler.
De kommer ikke særlig langt, og er derfor uden betydning for Jorden.
Solstorme kan imidlertid sende ladede partikler helt til Jordens magnetfelt. Partikler med ladning afbøjes og “opbevares” i van Allen bælterne.
Her vil de cirkulere fra pol til pol. De når dermed ikke Jorden.