BAGGRUND
I forbindelse med Undervisningsministeriets ændringer i 2016, kom der nyt inspirationsmateriale til undervisningen i geografi, fysik-kemi og biologi (7.- 9.-klasse).
Det medførte, at fonderscience.com fik ideen til at udarbejde undervisningsmateriale, som både skulle optimere kendskabet til arternes systematiske placering og forståelsen for “biodiversitets-begrebet”.
Materialet nærmede sig gymnasie-niveau, men blev alligevel virkelig godt modtaget af eleverne i både 8.- og 9. klasse.
Eleverne kom selv med mange input og forbedringsforslag.
Til prøven i 9. klasse imponerede eleverne i hvert fald med deres overblik over systematikken.
I selve undervisningen viste det sig, at mange elever fik større indsigt i og større forståelse for Jordens fantastiske liv med denne viden.
Dermed fik de mere respekt for betydningen af naturhensyn.
Det gjorde det selvfølgelig meget nemmere for mig at undervise, men det gav mig også stof til eftertanke:
overblik er viden, viden er vigtig for forståelse, forståelse kan medføre respekt, respekt for livet er essentielt for Jordens fremtid!
www.fonderscience.com – en undervisningsplatform
Dette undervisningsforløb betød, at vi grundlagde en undervisningsplatform her på hjemmesiden.
Den blev omdrejningspunktet for al min undervisning i perioden 2016-2022.
I dag indeholder den stadig dele af det undervisningsmateriale, vi udarbejdede sammen.
Materialet udvides, opdateres og forbedres løbende i takt med udviklingen.
Vi designer også nyt.
En del af det er u-kodet og dermed tilgængeligt.
VORES 3 UFRAVIGELIGE PRINCIPPER FOR UNDERVISNINGSMATERIALE
1.
VORES DIGITALE UNDERVISNINGSMATERIALE kan lynhurtigt rettes for evt. fejl, forbedres med både ny tekst og nye illustrationer samt opdateres med nye forskningsresultater etc.
(Bemærk: brugeren kan have en aktiv rolle i processerne!)
2.
AL VORES UNDERVISNINGSMATERIALE udarbejdes med fokus på Einsteins ord:
if you can`t explain it simply, you don´t understand it well enough.
3.
UNDERVISNINGSMATERIALET indeholder altid ORDLISTER og OVERSIGTER som giver overblik og optimerer en læringsproces.
SPEJLVENDT EVALUERING
Elevernes medvirken i tilblivelsesprocesserne for vores undervisningsmateriale er vel nærmest en slags fagdidaktisk forskning?
“Forskningsresultaterne” har vi med øjeblikkelig virkning implementeret i både materialet og undervisningsmetoderne.
Samfundet har imidlertid så travlt med at evaluere alle vores elever og alle de studerende.
Det gælder både formativt og summativt (hvis jeg ellers har forstået disse begreber korrekt?).
Men hvem evaluerer dem, der bestemmer?
Fonderscience.com har i hvert fald opnået uventede resultater ved at spejlvende denne ellers normalt elevvurderende fremgangsmåde.
Her er det eleverne, der evaluerer deres eget undervisningsmateriale.
Desuden er de selv med til at forbedre det.
Mon eleverne på den måde også er med til at evaluere og evt. forbedre selve undervisningen….og underviseren måske?
Eleverne er under alle omstændigheder årsagen til, at fonderscience.com er blevet denne geniale platform for altid opdateret relevant og kvalitets-illustreret undervisningsmateriale.
En platform vi nu forsøger at få andre med på, se venligst Naturvidenskabens Røde Tråd.
“SIDEGEVINST” ?
Jeg oplevede, at mine skønne, videbegærlige og dygtige elever, som gav mig inspiration og forbedringsforslag til både undervisningen og undervisningsmaterialet, også gav mig den helt perfekte arbejdstilværelse.
Men følelsen af, at jeg måske brugte eleverne lidt for meget, blev heldigvis beskrevet som “kompetenceudviklende elevinddragelse” af en imponeret censor.