Nukleare sporstoffer er en fællesbetegnelse for radioaktivt mærkede stoffer til synliggørelse af evt. kræftsygdomme mm.
Radioaktive sporstoffer afgiver ioniserende stråling.
HUSK: bølgelængder under 100 nm er ioniserende!
Specialudstyr (fx. PET-scanner, gamma-kamera) kan detektere denne ioniserende stråling.
Både den mængde energi der optages i fx. patientens væv, og placeringen hvor optagelsen finder sted kan detekteres.
Sporstoffer der ikke optages, forlader kroppen sammen med urin.
Det typiske sporstof er FDG.
Fluordeoxyglucose.
Det er en deoxyglucose med en fluor isotop mærket hydroxylgruppe.
Fluor isotopen er F-18.
Stoffet er en klar væske.
Denne væske injiceres i kroppen.
Det er et positron-emmiterende stof.
Det betyder, at væsken forårsager, at der dannes positroner.
Positroner er anti-leptoner og elektronernes positive udgave.
En positiv positron (en lepton) vil straks søge sammen med en løs negativ elektron (en lepton) ved processen annihilation.
Ved annihilationen omdannes de to leptoner til energi i form af fotoner.
På grund af disse fotoner (gammastråler) kan der nu dannes et billede.
STRÅLEDOSIS: Nukleare sporstoffer afgiver ca. 0,01 mSv til 12 mSv afhængig af stoffet
NUCLEARE NSTOFFER TIL EVT. BEHANDLING AF SYGDOMME KAN FX. VÆRE:
Beta minus kilder
STRONTIUM grundstof nr. 38 Sr-89
IOD grundstof nr. 50 I-131
YTTRIUM grundstof nr. 39 Y-90