Kosmisk stråling er partikelstråling fra rummet
(Ioniserende stråling som kommer ind fra ydersiden af Jordens atmosfære)
elementarpartikler
subatomare partikler
atomer
Det vil sige partikler fra galaktisk kosmisk stråling (Mælkevejen) og intergalaktisk kosmisk stråling (andre galakser).
Partiklerne kan komme både fra supernova rester og aktive galakser.
HVAD BESTÅR DEN KOSMISKE STRÅLING AF?
protoner 90% (H+)
alfapartikler 9% (He kerner)
1% udgør:
elektroner
neutroner
positroner
atomer
fotoner
HVAD SKER DER MED STRÅLINGS-PARTIKLERNE?
Solens magnetfelt afbøjer de fleste partikler fra kosmisk stråling.
Jordens magnetfelt, magnetosfæren og atmosfæren stopper 99% af de partikler, der har kurs mod os.
(computerillustration fordi strålerne ikke er synlige)
Partiklerne når derfor ikke Jordens overflade.
De stoppes og omdannes i Jordens atmosfære.
Partiklerne (især protonerne) omdannes her meget hurtigt til mesoner (pioner) som igen hurtigt henfalder til leptoner (myoner).
Mesoner (stofpartikler) er opbygget af de elementarpartikler, vi kalder kvarker.
Leptoner (stofpartikler) er elementarpartikler i familie med elektronen.
Myoner henfalder hurtigt til bl.a. elektroner.
Pioner og myoner påvirker ikke livet på Jorden.
KOSMISK STRÅLING I DANMARK
Jordens magnetfelt afbøjer kosmisk stråling.
Det betyder, at intensiteten er størst ved polerne og mindst ved ækvator.
Vi har altså mere kosmisk stråling her i Danmark, end landene ved ækvator.
Jordens atmosfære svækker den kosmiske stråling.
Derfor afhænger intensiteten af strålingen af højden over havoverfladen.
På toppen af de høje bjerge (5000 meter) er strålingen ca. 10 x større end ved havet.
Den kosmiske stråling er næsten ens i hele Danmark, fordi landet er så fladt.
Læs mere om energiforholdene i den spændende artikel i KVANT, december 2007:
Kosmisk stråling, Steen Hannestad, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
