Det er et DNA molekyle viklet omkring nogle proteiner, så DNA dobbelt helix molekyleformen fylder så lidt som muligt.
Desuden beskytter proteinerne selve DNA molekylet.
Tegningen herover skal symbolisere et DNA molekyle sammen med noget protein.
Tegningen viser et DNA molekyle – et kromosom – som ikke er blevet kopieret endnu.
Betegnelsen kromosom benyttes også, når DNA molekylet er replikeret – altså når det har dannet en identisk kopi af sig selv.
Det betyder, at et kromosomet nu består af to helt identiske DNA molekyler.
Tegningen ovenfor skal symbolisere et DNA molekyle som har dannet en kopi af sig selv.
DNA molekylet er blevet replikeret.
De to identiske DNA molekyler kaldes også for et kromosom.
Tegningen ovenfor skal symbolisere et fordoblet kromosom.
De to identiske DNA molekyler hænger sammen via en centromer = symboliseret med den sorte cirkel.
KROMATIDER
Et kromosoms to identiske DNA molekyler kaldes også for to søsterkromatider.
Tegningen herunder viser, at det ene DNA molekyle (et enkelt kromatid) i et replikeret kromosom er viklet ud til en lang dobbelt helix.
Nu er det forstørret så meget, at man kan se de enkelte baser.
Et kromosom med to ens søsterkromatider.
DNA molekylet i den ene af de to søsterkromatider er “viklet ud” af sin “proteinsammenpakning”.
Det ene af de to identiske DNA molekyler (et enkeltkromatid) vises dermed i større og større forstørrelse, så det er tydeligt, at det består af et dobbelt helix med baserne som en slags “tværbjælker”.
ÉT KROMOSOM INDEHOLDER ÉT DNA
Et kromosom er dermed et DNA molekyle pakket med proteiner, som beskytter det, og så det fylder mindst muligt
Det betyder, at vi mennesker har 2 x 23 forskellige DNA molekyler og dermed 2 x 23 forskellige kromosomer.
Kromosomerne findes i cellekernen (nucleus).
DNA molekylet har en helt speciel dobbelt helixform.
DNA molekylet fordobles altid ved celledeling, så der dannes to identiske søsterkromatider.
DNA molekylet er pakket som et kromosom ved hjælp af proteiner, så det fylder mindst muligt.
