“MANUALEN” for en organisme

Kromosomerne indeholder alle menneskets ca. 20.000 gener (ca. 2%) samt endnu mere genetisk materiale, der ikke indeholder koder (ca. 98%).
Mennesket har 2 x 23 forskellige kromosomer.
Kromosomerne indeholder i alt ca. 3 milliarder basepar (altså 6 milliarder baser).

Kromosomernes DNA er – sammen med DNA i mitochondrierne (mtDNA) – opskriften eller manualen for alt
hvad man indeholder,
hvordan man udvikler sig,
hvordan man fungerer og
hvordan man reproducerer sig.

Genomet er altså kromosomernes DNA og mtDNA.
Genomet er en totaloversigt over alle DNA sekvenserne.

Genomet er “manualen” for et menneske.

Med andre ord er menneskets genom en totaloversigt over:
INDHOLD
UDVIKLING
FUNKTION
REPRODUKTION
for det enkelte menneske.

Menneskets genom blev kortlagt i et internationalt forskningsprojekt: Human Genome Projekt (GNP) i 2003.

Det er vigtigt at fremhæve, at selv om den grundlæggende sekventering er kortlagt, er det enkelte gens totale funktion og betydning stadigvæk uafklaret (2025) og et vigtigt internationalt forskningsemne.

HVAD ER EN DNA SEKVENS?

En DNA streng indeholder nukleotider og dermed baser ved siden af hinanden.

To nukleotider danner sådan set en DNA sekvens.

En DNA codon er en sekvens med 3 nukleotider.

En DNA sekvens på 9 DNA baser = 9 nukleotider = 3 codons kan eksempelvis kode for en “peptidkæde” med én aminosyre.
(En codon for STARTkoden, en codon for koden til aminosyren og en codon for STOPkoden).

En ” DNA barcode” se MILJØ-DNA, er på mindst 100 nukleotider.

Et lille protein med en peptidkæde bestående af 50 aminosyrer kræver en sekvens på 150 nukleotider (50 codons) samt 3 nukleotider (en codon) for en STARTkode og 3 nukleotider (en codon) for en STOPkode.

HUSK:
Det er kun ca. 2% af DNA molekylerne, der har proteinkodende sekvenser.
Ca. 98% indeholder vigtige regulatoriske sekvenser, introns og sekvenser som er afgørende for cellestyring mm. samt forskningsmæssig mange endnu uafklarede områder.

RNA

Kromosomerne nr. 13, 14, 15, 21 og 22 rummer “manualen” til dannelsen af r-RNA (ribosomal RNA) og dermed til dannelsen af ribosomerne.
Ribosomerne fremstilles nærmest i “sub-unit” enheder som er nemme (små) at fragte ud af både nukleolus og kernemembranen.
Selve ribosomerne sættes så sammen i cytoplasmaet.

Især kromosomerne 1, 6, 9, 16 og 17 indeholder gener for dannelsen af t-RNA (transfer RNA).

Alle kromosomer indeholder selvfølgelig gener til dannelsen af m-RNA (messinger RNA) fordi alle gener koder for proteiner (jf- transkriptionen).