Vi kan ikke undgå at forbedre vores (udskældte) undervisningssystem ved at forbedre undervisningssystemets materiale:

at oprette en altid opdateret og inspirerende Internetbaseret platform for de naturvidenskabelige emner

at denne platform løbende optimerer informationer om og undervisningsmateriale til de naturvidenskabelige emner

at denne platform til enhver tid er den perfekte indgang til korrekt naturvidenskabelig viden

hos fx. SNU, Niels Bohrs Institut og/eller CERN eller? …….altså ikke kun her på fonderscience.com

Niels Bohr inspireret formulering af Fonderscience´s ideen:

Bør emnet “elektromagnetisk stråling (EMS)* og partikelstråling” (Bohr vil nok kun skrive stråling?) ikke være et fælles anliggende at perfektionere?

Hver unikke og velvidende person (Bohr vil skrive mand), der kan bidrage med forbedringer til emnet, bør have mulighed for at kunne sætte sit præg på det materiale, vi tilbyder (Bohr vil skrive byder) vores elever og studerende (Bohr vil skrive skoleelever og studenter).

Hvis materialet til emnet “elektromagnetisk stråling og partikelstråling” desuden indeholder løbende forbedrede elementer til brug for den daglige undervisning på vores skoler, bør det kunne optimere enhver her.

UNDGÅ “FAKE NEWS” (Bohr ville skrive “DYB SANDHED”)

At materialet herudover, potentielt set, også bør være det samme opslagsværk for alle seriøse journalister, fagbogsforfattere, hobbyinteresserede og andre med interesse for emnet er indlysende:

Vi skal holde tingene åbne for hinanden.

Vi skal sikre, at alle har lige adgang til den viden, der til enhver tid er gældende.
Vi skal sikre, at der er enighed om, hvorvidt vi bør kalde jorden rund eller flad.
Vi skal sikre, at alle har lige adgang til den viden, der til enhver tid er uafklaret.
Vi skal sikre, at vi faktisk ikke ved om Gud spiller med terninger og endnu ikke ved, hvordan vi opstod (hverken Universet eller livet på Jorden).

De (Bohr vil skrive “Vi”) lytter til hinanden og lærer af hinanden på Cern og på Niels Bohr Institut (Bohr vil skrive Københavns Universitets Institut for teoretisk Fysik).

Hvorfor skal ungdommen – og alle andre med interesse – så ikke på samme måde sikres adgang til den mest optimale beskrivelse af den naturvidenskabelige opfattelse, forskerne har lige nu?

EKSEMPEL:

Forestil dig (Bohr vil skrive “Dem”), at et sådan optimeret og perfektioneret opslagsværk udi biologiske emner havde eksisteret, dengang “Arternes Oprindelse” blev udgivet.

Så havde vi ikke oplevet, at så mange uvidende skribenter brugte betegnelsen “den stærke overlever” for Darwins “survival of the fittest”.
Så vidste vi nemlig, at de uvidende skribenter ikke havde anvendt den mest velegnede og tilpassede kilde.

Og sådanne skribenter vil vi selvfølgelig undgå!

UDKAST TIL FONDSMIDDELANSØGNING

*