Fonder Science

STJERNEMÆRKEDE ORD er nok især for gymnasiet/universitetet og andre meget interesserede 🙂

BEMÆRK VENLIGST: denne side er ikke færdigkonstrueret. Når den er det, bliver man automatisk linket til definitionen eller forklaringen, når man klikker på ordet i INDEX. Indtil videre må man derfor lige selv rulle ned på siden, for at finde ordet.
HUSK LIGE at nye illustrationer, flere ord og evt. bedre formuleringer altid er på vej, så ordlisten altid er opdateret!

INDEX
KVASI ARTER*
COACERVATER*
MUTATION
EVOLUTION
NATURLIG SELEKTION
GENETISK VARIATION
KIMÆRE*
RNA og DNA
LUCA
ZYGOTE*

KVASI ARTER*
Korte RNA molekyler som blev udviklet uden tilstedeværelse af liv (altså før selve livet opstod). Disse RNA molekyler opførte sig lidt ligesom arterne i et økosytem. De kunne dele sig og dermed blive til flere, og de kunne mutere.
De selvreplikerende RNA molekyler var afhængig af hinanden akkurat som arterne i et økosystem. RNA molekylerne var derfor underlagt Darwins evolutionsteori.
Kvasi-arter (RNA molekyler) blev på et senere tidspunkt “bundet sammen” i en slags primitiv celle omgivet af en permeabel membran, og dermed opstod den første levende celle.
Denne model for “liv” er udtænkt af en tysk kemiker (Manfred Eigen). Læs også teksten om Oparins “coacervater”

COACERVATER*
Coacervater er små blærer dannet i forskellige organiske molekyler. De er kugleformet og har en vis strukturel lighed med den levende celle.
Oparins model sammenlignede disse blærer med en bakteriecelle og dennes membran: blærerne kunne nemlig transporterer forskellige væsker (med opløste stoffer) igennem deres hinde.
Oparin mente desuden, at denne blære-struktur på en eller anden måde kunne være det, der førte til en egentlig bakterielignende celle. Oparin manglede så kun at finde frem til oprindelsen af den genetiske kode.
Selv med en kombination af kvasi arter og coacervater mangler vi imidlertid stadig at få løst gåden: hvordan opstod livet med udviklingen af de komplekse organismer, der har levet / lever i dag?
Oparin (1889-1980) var en russisk biokemiker.

MUTATION
Ændringer i RNA / DNA altså ændringer i arvematerialet. Uden ændringer i arvematerialet vil livet uddø.
BEMÆRK VENLIGST: det kaldes også mutation, hvis ændringerne i arvematerialet skyldes miljøpåvirkninger i form af stråling, kemikalier o.a. Denne mutation er imidlertid ikke direkte evolutionsmæssig betinget.
UDDYBNING:
Mutationer er tilfældige og som udgangspunkt funktionelt retningsløse.
De fleste mutationer er nærmest selektivt neutrale: de har ingen betydning for organismerne.
Det system for liv, som vi mennesker (og alle andre levende organismer) i dag er en del af, skyldes ca. 4 milliarder (4000 millioner) års tilfældige mutationer samt naturlig selektion. Samtidig er vi alle (uddøde og nulevende) “begrænset” af den samme genetiske kode og samme procedure for proteinsyntese. Vi har med andre ord samme udgangsmateriale, hvad enten det drejer sig om en lille simpel bakterie eller en elefant.
Under alle omstændigheder kan en uhensigtsmæssig mutation medføre til mindre afkom og evt. en hel arts uddøen.
Den stik modsatte effekt er, at mutationen er en fordel og medfører forbedringer samt eventuelt en hel ny artsdannelse.

NATURLIG SELEKTION
Det er den mekanisme evolutionen arbejder ud fra: de organismer, der i et givet miljø har mest succes og klarer sig bedst (får flest afkom/overlever), videregiver en funktionsdygtig genpulje til eftertiden. Det er tilstedeværelsen af genetiske varianter (fx. via mutation) i gruppen af organismer, der betyder, at en naturlig selektion kan finde sted.

EVOLUTION
En proces hvor sammensætningen af arveanlæggene (genpuljen) i en artsgruppe (population) forandres over tid. Det betyder, at der rent genetisk er en forklaring på, hvorfor der er så mange livsformer og dermed så mange forskellige arter (artsdiversitet). Evolutionen forklarer også, hvorfor nogle arter uddør og hvorfor nye arter opstår.

GENETISK VARIATION
Uden genetisk variation (forskelle i arveanlæggene) indenfor en art ville arten være uforanderlig.
Genetisk variation er dermed grundlaget for planeten Jordens mangfoldighed af liv og artsdiversitet.

GENETISK VARIATION ER UDGANGSPUNKTET FOR EVOLUTION VIA NATURLIG SELEKTION

VARIATION ER MEKANISMEN FOR NATURLIG SELEKTION SOM ER MEKANISMEN FOR EVOLUTION

EVOLUTION
DEN KORTE DEFINITION: Efterkommere med modifikationer (ændringer) i forhold til “forældregenerationer”.
UDDYBNING: Evolution er naturlig selektion = naturlig udvælgelse mellem forskellige muligheder. Evolution er altså udvikling af nye arter. Uden evolution vil al liv uddø!
FORKLARING: De arvelige egenskaber overføres fra én generation til den næste generation. Ved denne overførsel er sikret muligheden for variation=modifikation=ændring.
EKSEMPEL: Bakterierne har levet på Jorden i 3.800 millioner år, og gør det stadig! Siden oprindelsen har de varieret = ændret sig genetisk og dermed tilpasset sig de forhold, der til enhver tid har været tilstede på planeten. Levevilkårene ændres kontinuerligt, og uden tilpasninger ville bakterierne uddø. Bemærk: men de har altid været mikroorganismer, de har bibeholdt deres små størrelser. Det er altså ikke de store og stærke, der nødvendigvis overlever (tænk på dinosaurerne). Spørgsmålet er også, om ikke bakterierne (og/eller virus?) i sidste ende, vil overleve os alle sammen….engang…..

KIMÆRE
En kimære er en organisme som har fået tilført celler fra en anden organisme (typisk fra dyr til menneske og omvendt). På den måde har organismen nu gen-materiale både fra sig selv og fra det andet dyr.
“Helkrops kimærisme” er et individ dannet af 2 forskellige zygoter.
EUCARYOTISKE CELLER er kimære! Det skyldes, at dyre- og planteceller indeholder mitochondrier som oprindeligt har været en encellet organisme. Planteceller indeholder desuden grønkorn (chloroplaster) som nok også har været en selvstændig organisme. Under alle omstændigheder har disse organeller helt specifikt DNA i forhold til en organismes egne cellers DNA. Se mere herom i den teori der kaldes “endosymbiont-teorien”.

ZYGOTE*
Resultatet af en befrugtning: en diploid celle
En diploid menneske-celle har 23 par kromosomer = 46 kromosomer. En diploid celle har altid 2 ens kromosomer (en fra mor / hunnen og en fra far / hannen).
Zygoten (den befrugtede ægcelle) bliver ved efterfølgende delinger til et foster.
Et menneske-foster indeholder altid genetisk blandet materiale fra hhv. en far – spermatozoen med 23 kromosomer, og en mor – ægcellen med 23 kromosomer.

LUCA
Last Universal Common Ancester
ALLE organismer på Jorden er efterkommere af den samme fælles stamform = LUCA = den første levende celle = URCELLEN, som menes at være opstået for ca. 3.8 milliarder (3800 millioner) år siden.
ALLE organismer har den samme genetiske kode og samme procedure for proteinsyntese herunder samme udgangs-materiale. Det kan være lidt svært at forstå, at vi mennesker deler så fundamentale funktioner fx med både rotter og bakterier, men det gør vi altså!
Det er nemlig en anerkendt teori blandt forskerne, at livets tidligste form simpelthen “fastlåste” den genetiske kode, da den blev (tilfældigt) udviklet. Derfor er der også enighed om, at livet – som vi kender det – kun opstod én gang.

RNA og DNA
Organiske molekyler som indeholder ARVEEGENSKABERNE for celler (levende organismer) og virus.
RNA betyder RiboNuclein Acid (Ribonukleinsyre). RNA er enkeltstrenget.
DNA betyder DeoxyriboNucleic Acid (Deoxyribonukleinsyre). DNA er dobbeltstrenget.
RNA indeholder sukkerstoffet ribose.
DNA indeholder sukkerstoffet deoxyribose.
BEMÆRK: I menneskets celler er DNA dobbeltstrenget og udgør vores kromosomer. Vi har ca. 2 meter DNA i hver eneste celle i kroppen. Her bruges enkeltstrenget RNA bl.a. til at kopiere vores DNA, når nye celler skal dannes.