BEMÆRK VENLIGST: denne side er ikke færdigkonstrueret. Når den er det, bliver man automatisk linket til definitionen eller forklaringen, når man klikker på ordet i INDEX. Indtil videre må man derfor lige selv rulle ned på siden, for at finde ordet.
HUSK LIGE at nye illustrationer, flere ord og evt. bedre formuleringer altid er på vej, så ordlisten altid er opdateret!
INDEX
ANTIBIOTIKA
ANTISTOF
ANTIGEN
HVIDE BLODLEGEMER
IMMUNITET
IMMUNFORSVAR
ANTIBIOTIKA
Et middel / en medicin som bruges til at behandle bakterielle infektioner med – altså angreb som skyldes bakterier.
Før antibiotika blev opdaget, døde mange mennesker af fx. difteri, tyfus og lungebetændelse. Det første antibiotika blev udvundet fra en svamp (penicillin). Antibiotika virker ikke mod svampe- og virusinfektioner.
Problemet med anvendelsen af antibiotika kan være bakteriernes udvikling af resistens. Det betyder, at bakterierne bliver ufølsomme for visse antibiotika. Det betyder igen, at infektionen ikke kan behandles med disse antibiotika.
ANTIGEN
Et fremmed stof (molekyle) som trænger ind i en organisme. Organisme er som udgangspunkt ikke interesseret i det fremmede antigen. Det kan også medføre sygdom!
Bakterier, virus, svampe, andre organismers celler og fremmede proteiner mm kan virke som antigener.
Det kan typisk bare være små fragmenter af bakterier, virus osv. som trænger ind.
Men heldigvis går organismens immunforsvar straks i gang med at modvirke det fremmede antigen.
Organismen danner nemlig ANTISTOFFER!
ANTISTOF
Organismens immunforsvar: specielle proteiner dannet af hvide blodlegemer. De dannes typisk, når uønskede indtrængende fremmedstoffer (bakterier, virus og fremmede proteiner) opdages i cellerne. De dannede antistoffer angriber og fastholder nemlig de uønskede stoffer. Derefter “ædes” = uskadeliggøres de af andre specielle proteiner, som også er dannet af de hvide blodlegemer.
I de fleste tilfælde kan organismens forsvarssystem huske og dermed genkende de uønskede fremmedstoffer. På den måde bliver man ikke syg igen, hvis man fx. udsættes for samme virus to gange. Kroppen har jo allerede opskriften på det antistof, der skal anvendes, for at bekæmpe sygdommen.
Der er imidlertid forskel på, hvor lang tid forsvarssystemets hukommelse rækker. For sygdommen COVID-19 er det endnu uklart, hvor lang tid man er immun, når man har været inficeret (og ofte meget syg) eller hvor lang tid man er immun, når man er blevet vaccineret.
HVIDE BLODLEGEMER = LEUKOCYTTER
Immunforsvarets bekæmpere af fremmede stoffer. De hvide blodlegemer angriber og uskadeligør (hvis de kan) antigener i organismen.
De hvide blodlegemer dannes i knoglemarv, milt og lymfeknuder.
De findes i blodet.
Der er 4 – 10 millioner hvide blodlegemer pr. ml. blod.
IMMUNITET – at være IMMUN
En organismes evne til at ikke at blive syg af infektioner fra virus, bakterier og fremmede proteiner i det hele taget.
Organismens første forsvar: det er typisk hud, lysozomer, slim og mavesyre.
Trænger de fremmede stoffer alligevel igennem det første forsvar, forsøger det egentlige immun-forsvar at gøre noget.
Immunforsvaret består af hvide blodlegemer. De danner antistoffer. Disse antistoffer genkender og angriber den fremmede virus / bakterie eller det fremmede protein. På den måde kan virus og bakterier ikke vokse og ikke reproduceres (blive til mange) i organismen. Man bliver derfor ikke syg!
Immunforsvaret kan huske og dermed genkende fx. virus og bakterier, der tidligere har været inde i organismen.
Det er ganske smart, selv om det betyder, at man måske bliver syg, første gang man angribes.
Hvis man udsættes for CORONA VIRUS, kan det være meget farligt for organismen. Det skyldes, at denne virus er særdeles aggressiv. I værste fald kan det betyde, at den ved angreb på især gamle mennesker eller syge mennesker, bliver skyld i dødsfald. Kroppen har intet immunforsvar! Men det kan en vaccine heldigvis gøre noget ved – SE HER.
HVORFOR ER DET NØDVENDIGT AT HÆMME ET MENNESKES IMMUNFORSVAR?
Det er det, når fx. et menneske skal have transplanteret en ny nyre eller et nyt hjerte.
Det skyldes, at de proteiner osv. der er i den nye nyre eller det nye hjerte, tilhører en anden slags, end proteinerne i patienten. Derfor vil patientens krop selvfølgelig prøve at bekæmpe disse fremmede stoffer. Det er meget uhensigtsmæssigt, da den nye nyre eller det nye hjerte helst ikke skal afstødes af patienten. Heldigvis har forskerne derfor udviklet lægemidler, der hæmmer patientens immunforsvar, så den nye nyre eller det nye hjerte kan blive i patientens krop.
Disse lægemidler kaldes IMMUNSUPPRESSIVE STOFFER.
HVORFOR ER DET SÅ VIGTIGT AT VIDE, HVILKEN BLODTYPE MAN HAR?
Det skyldes, at vores blod både indeholder naturligt dannede antistoffer og naturligt dannede antigener. Derfor er det selvfølgeligt meget vigtigt, at bloddonors blod ikke indeholder antigener, som patientens krop straks vil bekæmpe med immunforsvarets antistoffer. Så kan patienten nemlig dø!
LÆR MEGET MERE OM BLODET HER
VIRUS se her.