ORDLISTEN “ELEKTROMAGNETISK STRÅLING OG PARTIKELSTRÅLING“
fik Nobelprisen i 1922
for atommodellen
Et atom består af en kerne og elektroner.
ELEKTRONPARBINDING
IONBINDING
ELEKTRONEGATIVITET
VANDMOLEKYLETS POLARITET
FYSIK eller KEMI?
ELEKTRONEN i detaljer
Elektronens tilstand rundt om kernen
HUSK:
Der er mellem 1 til 7 “baneområder” rundt om en atomkerne.
Det er kun i disse baneområder, der kan være elektroner.
Disse baneområder kaldes også ofte blot baner, orbitaler eller skaller.
Antallet af elektroner i det elektrisk neutrale atom er akkurat det sammen som antallet af protoner i kernen.
Elektronerne bevæger sig rundt om kernen.
Elektronerne bevæger sig i særlige “baneområder” rundt om kernen.
Disse forskellige baneområder har en slags indbygget energi.
Denne indbyggede energi sørger for, at de elektroner, der er i netop dette baneområde, ikke bliver tiltrukket af kernens positive energi.
Elektronerne selv har også en “indbygget” energi.
Denne “indbyggede” nærmest medfødte energi har en størrelse, som lige netop får elektronen til at være i et bestemt baneområde.
Det neutrale hydrogenatomet har kun én elektron.
Den elektron befinder sig i det baneområde, der ligger nærmest kernen.
Hvis denne elektron tilføres energi (fx. elektromagnetisk stråling) vil den “kvantespringe” til et baneområde længere væk fra kernen.
Teoretisk set kan hydrogenelektronen – hvis den får energi nok – springe ud til baneområde nr. 7.
Hvis elektronen får tilført endnu mere energi end der kræves, for at springe til 7. baneområde, så forlader den simpelthen hydrogenatomet.
Hydrogenatomet bliver dermed til en positiv hydrogen-ion.
Det betyder, at nogle elektroner er tæt på kernen, og andre elektroner er længere væk fra kernen.
Hydrogenatomet har kun én elektron.
Den er i