I to år havde jeg en 8 . – 9. klasse med særlig interesse for elektromagnetisk stråling.
Desuden havde jeg en 9. klasse med meget dygtige herlig nørdede drenge, som vidste rigtig meget om især kvantefysik.

Vi udviklede i fællesskab en del undervisningsmateriale om både elektromagnetisk stråling og partikelstråling.
HVORFOR GJORDE VI DET?
De fleste fagbøger og IT sider indeholder ofte fantastiske illustrationer og tekster om både elektromagnetisk stråling og partikelstråling.


Det er imidlertid ofte et “sammensurium” af forskellige oplysninger.
Derfor kan det være svært, at få et overblik over indholdet.
Når det er svært at få overblik, bliver det også meget sværere at tilegne sig viden.
Se fx. ioniserende stråling og sort hul og tyngdeacceleration
ELEVERNES INDTRYK og UDTRYK
En pige i 9. klasse syntes fx, at kapitel 4 i KOSMOS B “Lys og lyd” var spændende.

Men det var et forvirrende kapitel.
Hun følte, at hun nemt blandede begreberne sammen, og derfor havde svært ved at huske, hvad der hørte til lyd, og hvad der hørte til lys.

I mange forskellige klasser har jeg også været ude for, at elever ikke har forstået forskellen på elektromagnetisk stråling og partikelstråling og – i værste fald – betegner (næsten) alle strålingstyper som radioaktiv stråling.
Desuden har mange elever fejlfortolket fagbøgernes tekster om ioniserende stråling.
Jeg har oplevet, at eleverne googler sig til indhold som enten har været u-pædagogiske hobbysider (ofte med mange fejl) eller naturvidenskabelige informationer på meget svært meget højt niveau.
Vi har i hvert fald brugt al for meget tid på helt ubrugelige oplysninger.
Eleverne var derfor med på at udarbejde mere enkle tekster og brugbare letforståelige informationer.
FREMTIDSPERSPEKTIVET
Det er gået særdeles godt for disse klasser både i obligatoriske og frivillige nationaltest.
Desuden har eleverne klaret sig særdeles godt til eksamen.

De banede selv vejen for denne succes.
De inspirerede mig til at arbejde mere målrettet med enkle tekster og relevante illustrationer.
De har været med til at grunddesigne ideerne til indholdet i altid opdateret og korrekt undervisningsmateriale med oversigter og ordlister.
Forhåbentligt vil vores undervisningsmateriale også gøre det nemmere for andre elever, at læse alle de spændende Internetsider, der findes om emnet.
Meningen er jo, at vi skal have mange flere til at interessere sig for naturvidenskaben, ikke?

FLERE ELEVFUND og MERE FORVIRRING?




Elektronen er vel en lepton og ikke en kvark?
Hvad menes der med “alt andet stof”?
Hvornår dannes de første atomer?
