Siden er opdateret 31-10-2024
En elev har spurgt mig, om jeg kunne forklare, hvorfor alle hjemmesider om sorte huller altid skrev, at lys ikke kan undslippe.
For lys har jo ingen masse, derfor bør lyset nemt kunne undslippe det sorte hul, mente eleven.
Med mindre lyset selv har valgt retningen.
For så vil lysets hastighed alene vel kunne styre det direkte ind i hvad som helst?
Elevens spørgsmål satte virkelig tankerne i gang hos mig.
Jeg måtte også lige vende spørgsmålene med nogle kollegaer.
Vores kommentarer til eleven blev:
Lys (elektromagnetisk stråling = fotoner) er det hurtigste, der findes.
Derfor er det imponerende, at et sort hul kan være så “stærk”, at det kan indfange og tilbageholde noget som bevæger sig med 300.000 km pr. sekund.
Det sorte hul indfanger ALTING i begivenhedshorisonten:
uanset hvor meget eller hvor lidt en stjerne, en planet eller en elementarpartikel måtte veje, så vil den blive hevet ind i det sorte hul,
uanset hvor langsomt eller hurtigt noget bevæger sig, så bliver det hevet ind i det sorte hul.
Mht. fotonernes hastighed i elektromagnetisk stråling:
Ja, hastigheden gør, at strålingen fortsætter, indtil den rammer et eller andet.
Teoretisk set vil strålingen fortsætte direkte ind i et sort hul, hvis strålingen har retningen.
Hvorvidt hastigheden nedsættes, eller hvor meget tyngdekraft fra det sorte hul, der overtager kommandoen over strålingen, kan vi ikke lige finde svar på.
Men det er et spændende spørgsmål.
Under alle omstændigheder så vil strålingens hastighed ikke blive større end lysets hastighed = 300.000 km pr. sekund, vel?
Jeg håber selvfølgelig, at besvarelserne er ok.
Ellers må evt. læsere endelig give os besked, for så bliver teksten straks forbedret.
Hvis nogen ved noget om fotonernes hastighed og retning i relation til et sort hul, vil vi også meget gerne informeres.
Desuden håber vi, at denne artikel kan hjælpe med at afklare elevens tillægsspørgsmål:
Hvornår bruger man korrekt betegnelsen tyngdekraft, og hvornår skal man bruge betegnelsen tyngdefelt for sorte huller?
Eller er det lige meget?
Hvordan defineres de to begreber mest optimalt?
TYNGDEFELT anvendes hos:
wikipedia
lex.dk
TYNGDEKRAFT anvendes hos:
vildmedrummet.dk
nbi.ku.dk
videnskab.dk
planetarium
illustreret videnskab
aktuel naturvidenskab (Albert B. Sneppen)
EFTERLYSNING
Hvem har skrevet / vil skrive den bedste korte definition på et sort hul?
Se venligst disse uddrag:
Vi anbefaler, at læsere der er meget interesseret i sorte huller
besøger denne artikel af Albert B. Sneppen.
Nye endnu ubesvarede spørgsmål:
Hvor langt fra en begivenhedshorisont skal elektromagnetisk stråling være for at undslippe hullet?
Er denne afstand også gældende for andre partikler (med eller uden masse?)?
Hvad kan tyngdeaccelerationen (tyngdekraften?) være i et sort hul?
Hvad er tyngdefeltet i et sort hul?
Bemærkning til de forskellige beskrivelser ovenfor:
Det kunne være en mægtig fordel, hvis både underviser, studerende og elever havde ét sted at henvende sig til, for at få klarhed over den optimale formulering for emner indenfor elektromagnetisk stråling og partikelstråling.
Det vil i hvert fald spare tid for både lærer og elev i denne projektorienterede tidsalder, hvor rigtig mange kilder på Internettet besøges i forbindelse med elevernes opgaver.
Det vil nemlig betyde, at tiden på ikke korrekte oplysninger eller misforståede kilder kunne formindskes.
Kunne det også være med til at øge læringen?
Måske oven i købet være med til at sætte fokus på naturvidenskab som en mere overskuelig verden?
Det tror vi på!
Fordi det ville vel også kunne hjælpe f.eks. journalister og andre indenfor formidlingsbranchen, til at udtrykke sig ….bedre?…..mere korrekt?…
når de kun skulle klikke ét sted, for at få den nødvendige og rigtige = helt korrekte definition etc.
Med andre ord: det vil være en fordel for os alle sammen, hvis den altid opdaterede naturvidenskabelige platform blev født 🙂
Et sort hul er
en samling af masse
et område i rummet
et objekt i rummet
et himmellegeme
samling af sammenpresset materiale
og / eller
?