AKVARELFARVERNES VIDUNDERLIGE PIGMENTER

HVAD ER PIGMENT?
HVAD ER FARVE?
HVAD BETYDER PBr7 eller QUINACRIDONE?
HVAD ER JORDFARVER (Mineralfarver)?
HVAD ER STENFARVER (Mineralfarver)?
HVAD ER ORGANISKE FARVER?
HVAD ER DYE?
HVAD ER LYS?

EVENTUELT:
Hvad er et mineral i forhold til malm og metal, hvor og hvordan udvindes pigmenterne….

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er image-4.png

Foredragets gennemgående hensigt er at servere interessante oplysninger på en spændende, illustreret og humoristisk måde.
Oplysninger der er nemme at forstå, og oplysninger som kan være anvendelige for enhver med smag for akvarel.

Et spændende og lærerigt foredrag med mulighed for efterfølgende at afprøve nogle af de vidunderlige pigmentfarver – altså kun hvis deltagerantallet gør det muligt!

Under alle omstændigheder et foredrag med opskrifter lige til at afprøve derhjemme.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Vand-og-pensel-scaled.jpg

VIGTIGT:
Det er et foredrag uden mulighed for at købe noget “akvarel” og uden subjektive holdninger til producenter eller mærker.
Alt afhængig af målgruppen – og selvfølgelig kun hvis deltagerne har lyst til det – inddrages de mest spændende naturvidenskabelige faktuelle oplysninger om pigmentforekomst og sammensætning i akvarelfarver tilsat HVERDAGSSPROG og SPÆNDENDE, SJOVE DETALJER med fokus på publikums INTERESSER og FORUDSÆTNINGER.

Enhver akvarelmaler arbejder med noget af det mest elementære, vi har her på planeten Jorden: vand, lys og farvepigmenter.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er DEN-RØDE-TRÅD-Jorden-1024x816.jpg


Bag hver eneste akvarelfarves pigment – uanset pris og producent – gemmer der sig en verden af spændende udviklingshistorie, geologi, kemi eller kulturhistorie. Måske endda det hele i en og samme farve?

Dette foredrag handler om at gå tæt på farven og farvens pigmenter samt alle dens spændende indbyggede oplysninger.
Nogle af disse interessante oplysninger er typisk præsenteret som kedelige informationer skrevet så småt, at næsten ingen kan læse det.
Og ofte er det informationer, man enten ikke helt forstår eller ikke lige kan finde en forklaring på i litteraturen eller på you tube.

Det laver vi nu om på, og gør alle relevante oplysninger til brugbare og mega spændende facts.

Jeg håber, at foredragets spændende oplysninger om farverne kan omsættes til konkret motivation hos deltagerne.
At det kan fremme interessen for bestemte farvers vidunderlige oplevelses- og anvendelsesmuligheder.
Eller at det kan være inspiration til en akvarel.
Måske begge dele?