Vedtaget af MN, PMA og AN på mødet 9-8-2021. Ret til ændringer forbeholdes!

L O V K R A V
Undervisningsministeriet kræver, at der gennemføres mindst 6 fællesfaglige undervisningsforløb (fokusområder) i udskolingen. På Firehøjeskolen arbejder vi typisk (Coronaperioden undtaget) med flere!

Med FÆLLESFAGLIG menes, at der arbejdes på tværs af fagene fysik-kemi, biologi og geografi. Faglærerne arbejder sammen om fælles mål, fælles undersøgelser, modeller og fagbegreber.
Et FOKUSOMRÅDE er et naturfagligt tema eller problemfelt.

2 0 2 1 – 2 0 2 2
På Firehøjeskolen gennemfører vi typisk (Coronaperioden undtaget) 3 fællesfaglige og helhedsbetonede undervisningsforløb i 9. klasse.
I skoleåret 2021-2022 introduceres disse 3 forløbsemner også for 7. og 8. klasse.
Detaljerne i forløbene for de enkelte klasser fremgår af årsplanerne.

Vi har supergode erfaringer med at udnytte dele af de modeller og forsøgsopstillinger vi anvender i 9. klasse i henholdsvis 7.- og 8. klasse. Eleverne i disse klasser arbejder meget gerne med emner som “de store” i 9. klasse, og vi (underviserne) udnytter vores tid mest optimalt. Det er nemlig både tids- og energikrævende (MEN SPÆNDENDE) at arbejde på tværs af naturfagene på den måde.

Omdrejningspunktet for undervisningen er NATURVIDENSKABENS RØDE TRÅD.

Firmaet Fonder har udarbejdet Naturvidenskabens Røde Tråd. Den viser indholdet i undervisningen fra 3. klasse til 3.G. Den fungerer også som omdrejningspunktet for ÅRSPLANEN i undervisningen i natur og teknologi, fysik/kemi, biologi og geografi. Flere regeringer samt Vejle Kommune har netop ønsket, at der kommer et naturligt flow i den naturvidenskabelige undervisning fra børnehaven til universiteterne. Desuden er denne røde tråd blevet en realitet, fordi undervisningen i naturfagene har manglet en sammenhæng, som gør det nemmere og mere spændende for elever at lære de mange emner og begreber, der hører til de naturvidenskabelige fag. På den måde arbejder vi også målrettet med at kvalificere elevens uddannelsesvalg (vi sælger naturvidenskaben på den mest konstruktive måde 🙂 )

Hvem er han?

I august og september arbejder vi projektorienteret i 9. klasse med emnet: “JORDEN OG LIVETS OPSTÅEN OG UDVIKLING”. I 7. og 8. klasse introduceres emnet med udgangspunkt i ERKENDELSE 4, 5, 6 og 7.
Læs De 10 erkendelser her
Vi har – på den måde – særdeles gode erfaringer med at eleverne meget hurtigere forstår sammenhængen mellem eksempelvis “molekyler og liv” og “liv og celler”.

I oktober og november er det overordnede emne ENERGI med udgangspunkt i det fælles faglige fokusområde: ENERGIFORSYNINGEN FØR, NU OG I FREMTIDEN. Her inddrages ERKENDELSE 1, 2, 3 og 9.
I 9. klasse arbejdes der fortrinsvis projektorienteret med problemstillinger (som til prøven) og i de andre klasser indgår eksperimenter og modeller som også inddrager alle 3 fag: fysik-kemi, biologi og geografi.

December måned er dels en “opsamlingsmåned” dels en måned, hvor vi sikrer, at eleverne introduceres til andre udtryksformer end tekster i form af film, animationer og simuleringer. Denne måned må nemlig gerne være lidt anderledes, og vi har erfaret, at eleverne hurtigt tilegner sig viden som kommer dem til gode i de efterfølgende projekter og emner.

Er synligt lys stråling?

I januar og februar arbejder vi med emnet STRÅLING FRA OG REJSER TIL RUMMET. I 9. klasse arbejdes problemorienteret med underemner som:
Hvordan kan vi bosætte os bæredygtigt på Mars?
Hvad er stråling og hvilken betydning har stråling på Jorden?
Hvor meget energi kræves for at rejse ud i rummet?
Eleverne i 9. klasse er på nuværende tidspunkt blevet særdeles gode til at lave relevante arbejdsspørgsmål.
ERKENDELSERNE 8 og 10 er i fokus i emnet her.

Marts måned er en repetitionsmåned for 9. klasse og fra 1. april arbejder 9. klasse udelukkende med opgaver til den kommende afsluttende prøve.

Charles Darwin
JA. Synligt lys er elektromagnetisk stråling?

SE MERE OM LYS HER 🙂