PÅSKEN 2020

Hej 7. klasse

Lektien her til påske og indtil maj-juni (?) er enkel men meget meget spændende:

EMNER: ARTSKENDSKAB, ADFÆRD og “FELTBIOLOGI”

I skal følge med i DOF (Dansk Ornitologisk Forening) hjemmesiden, hvor et havørnepar er videoovervåget.
Klik på link til ørnereden herunder teksten og foto.
Mindst én gang om ugen, skal I klikke ind på reden og kort beskrive. hvad I ser. Det skal bare være et par linjer.

MEN HUSK: I SKAL skrive hvad dato og hvilket klokkeslet/tidspunkt I observerer reden (ser på reden) og HVORDAN VEJRET ER!
Gem jeres notater (på papir, på mobiltelefon eller computer…) DET ER LEKTIER:-D

Eksempel:
25-3-2020 kl. 12.27 Kun den ene voksne fugl på reden (varmer æggene). Sol og lidt vind.

På et tidspunkt – når vi mødes igen:-) – så samler vi disse resultater, og får en fantastisk logbog over dette havørnepars yngletid!
Den udgiver vi derefter her på hjemmesiden. Måske er der også nogle (foruden mig) der lige tager et foto indimellem. OG LAVER TEGNINGER til vores kommende IT-havørnelogbog?!

LINK TIL ØRNEREDEN

Læs mere om havørnene her

Mellemtrin og 6. klasse har fået samme lektie, så vi kan sikkert få en masse spændende oplysninger, når vi er så mange der kigger med på ørnenes fantastiske liv.

HUSK: Kontakt mig hvis I har spørgsmål, problemer med at logge ind, mangler flere lektier osv.
Jeg er (24-7) på mobil: 28866227 og AULA.

GOD FORNØJELSE og god påske
PS I får altså nogle flere lektier efter påsken:-)


 

HJEMMEUNDERVISNING uge 13 2020

Jeg har gennemgået jeres besvarelser på BIOLOGI TJEK den 22-3-2020.
Jeg synes, det er superflot besvaret taget i betragtning, at der er en del emner vi ikke har været igennem endnu.

Jeg er på telefon 28866227 eller på AULA. I er meget velkommen til at sende mail, sms eller ringe, hvis I har spørgsmål eller lign. Kontakt mig straks hvis I ikke kan komme ind på biologitjek. Hvis I ikke har besvaret opgaverne inden mandag den 30-3-2020 så tillader jeg mig lige at kontakte jer:-)

HJEMMEUNDERVISNING uge 12-13 2020

VIGTIGT TIL FORÆLDRENE:
I skal vide, at jeg er på telefonen 28866227 hele døgnet begge uger. I er meget velkommen til at sende sms eller ringe, hvis I har spørgsmål eller lign.

Hej forældre og elever i 7. klasse.
I forbindelse med den situation vi er i lige nu, foreslår jeg, at eleverne bruger dette link: biologitjek.dk
På denne hjemmeside har jeg åbnet nogle testopgaver. Disse test-opgaver SKAL eleverne tilgå via deres UNI LOGIN. Men eleverne kan lave testopgaverne i den rækkefølge, de lige har lyst til. Der er opgaver fra emnerne HVIRVELLØSE DYR og HVIRVELDYR. Det er emner, vi kun har været lidt inde på. Det er imidlertid vigtigt, at eleverne har været omkring disse emner og deres begreber inden udgangen af 9. klasse.
Eleverne kan selvfølgelig også altid arbejde med træningsopgaver på hjemmesiden biologitjek.dk, hvor facit efterfølgende straks kan ses.

Jeg plejer at anbefale, at eleverne får minimum 60% rigtige. Men det bestemmer I alle helt selv. Og det er vigtigt, at I er klar over, at der er opgaver, I ikke kan besvare (det kan jeg heller ikke:-), fordi vi ikke har været omkring alle underemnerne endnu.
BEMÆRK VENLIGST: nogle af eleverne i 7. klasse har været inde og besvare nogle af testopgaverne. Jeg er ganske målløs over de resultater, eleverne her har opnået: de har nemlig alle opnået 100% rigtige.
Det er nu også en usædvanlig superstærk klasse denne her 7. klasse 🙂

Hvis I løser testopgaverne og får et gennemsnit under 60% (hvilket er helt ok:-) eller ønsker at besvare testopgaverne igen, så skal I blot sende mig en sms med jeres navn og hvilken opgave (opgaver) det drejer sig om (eller ringe til mig:-). Så nulstiller jeg den (eller dem) og de kan besvares på ny. HUSK: man lærer rigtig meget af sine fejl:-)

Jeg sætter lige de to små plakater med HVIRVELLØSE DYR og HVIRVELDYR ind her nedenunder, fordi eleverne nok har god brug for oplysningerne på disse sider – til nogle af besvarelserne.

Hvirvelløse dyr

Hvirveldyr